Medlemskab

For at blive medlem kræves det, at man er fyldt 5 år.

 

Medlemskabet indebærer en kontingentbetaling. Kontingentindtægten deles med Landsforbundet FDF, da de støtter vores arbejde ved at bidrage med uddannelse, publikationer og administration. Den resterende kontingentindtægt bidrager til dækning af udgifter forbundet med vores ugentlige møder samt skabelsen af de nødvendige fysiske rammer.

 

Kontingentsatserne er 300 kr. pr. kvartal for medlemmer i alderen 5-17 år og 150 kr. pr. kvartal for medlemmer på 18 år og ældre. Betalingen foretages medio februar, maj, august og november, via Medlemsservice. Uanset hvornår indmeldelse finder sted, vil den første opkrævning finde sted i en af disse måneder.

 

For deltagelse i weekendture, sommerlejr og eventuelle dagsarrangementer opkræves der særskilt deltagerbetaling. Derudover forventes det, at både forældre og medlemmer støtter salget af FDF’s Landslotteri om efteråret samt deltager i indtægtsgivende arrangementer som salg af juletræer eller frivillig arbejde på Roskilde Festivalen.

 

Indmeldelse skal ske skriftligt ved brug af den tilhørende indmeldelsesblanket, og udmeldelse skal foretages via Medlemsservice.

 

Aldersinddelingen er baseret på alderen pr. 31. december året før. For eksempel vil alle, der har fyldt 5 eller 6 år pr. 31. december, tilhøre Puslingeklassen i den følgende sæson. Sæsonen følger skoleåret.

 

Hvis en familie i en kortere eller længere periode er afhængig af dagpenge og/eller kontanthjælp, er der mulighed for nedsat kontingentbetaling. Det samme gælder for deltagerbetalingen i forbindelse med lejre og arrangementer. Yderligere information om dette kan indhentes hos kassereren.