Kalender

There are no upcoming events.

Kredsbestyrelsen opgaver og ansvar

Kredsbestyrelsen er det demokratisk valgte organ, der bærer ansvaret for kredsen, sikrer overensstemmelse med FDFs formål og vedtægter. Den udgør samtidig den øverste ledelse i kredsen.

 

En anden afgørende opgave for bestyrelsen er at forvalte kredsens økonomi, hvilket indebærer aktiv indsats for at sikre tilstrækkelige ressourcer til daglig drift og aktiviteter.

 

Bestyrelsen spiller en væsentlig rolle i støtte til lederne i deres arbejde med børn og unge gennem konstruktive debatter og ved at tage opgaver på sig, der kan frigøre tid til lederne for deres primære opgaver.

 

Bestyrelsesmedlemmerne bidrager til kredsens arbejde på forskellige måder, enten gennem formelle opgaver eller ved at tage initiativ til udviklingsprojekter, som ofte udføres af mindre arbejdsgrupper. Dette involverer planlægning og gennemførelse af opgaver, projekter og undersøgelser samt præsentation af nye idéer for bestyrelsen.

 

Bestyrelsesopgaver kan opdeles i to hovedkategorier: administrative og udvikling. De administrative opgaver omfatter medlemskontingent, årsregnskab, afholdelse af årligt årsmøde og udarbejdelse af forretningsorden for at sikre, at kredsen opfylder kravene i folkeoplysningsloven, således at kredsen er berettiget til at modtage offentlige folkeoplysningsmidler.

 

Udviklingsopgaver fokuserer på at skabe rammer og muligheder for at styrke kredsens fællesskab og aktiviteter og samtidig fremstå som attraktiv for både voksne og børn i lokalområdet.

 

Derudover er det også en prioritet for bestyrelsen at opretholde stærke relationer til Jakobskirken i Roskilde Sdr. Sogn og andre ungdomsorganisationer i nærområdet, herunder Roskilde Kommune.

Medlemmer af kredsbestyrelsen

Formand

Maria Skibsbye

Næstformand

Martin Dalsgaard

Kasserer

Niels P. Hjortshøj

Kredsleder

Christian P. Hjortshøj

2921 2293

Kredsleder

Jimmi Hansen

Bestyrelsesmedlem

Jeppe E. Knudsen

MANGLER-BILLEDE_nytformat
Bestyrelsesmedlem

Liv E. Lauritsen

Repræsentant for sognet

Marianne P. Hjortshøj