11 mar En dag som Indianer
Lørdag morgen indløb der en besked til patruljerne fra VMU (Væbnermesterskabsudvalget), at de havde modtaget en mystisk kode fra Dansk Indianer Forbund (DIF). Dagen igennem blev patruljerne kontaktet af forskellige ånder, fx kunst-, logik og madånden. Hver ånd havde nogle opgaver. Eksempelvis skulle der bygges en tipi. Dagen sluttede af med at deltagerne tog afsked med ånderne og sendte dem videre fra den fysiske verden.
Henover de næste par måneder vil kredsens Væbnere, Seniorvæbnere og Seniorer forberede sig på selve Finalen der finder sted i Kristi Himmelfartsferien. Omkring 1.600 børn og unge fra hele landet vil på Finalen dyste mod hinanden, over fire dage. På Finalen skal der knuses koder, opklares mysterier og dystes i hæsblæsende discipliner. Finalen finder sted i København, og de i alt 45 poster er spredt over hele Storkøbenhavn.
Undervejs bliver deltagerne udfordret i samarbejde, kreativitet og udholdenhed. Opgaverne løses i patruljer med en voksen patruljeleder, der deltager på lige fod med de unge.