FDF Roskilde engagerer sig i RenNatur og gør en forskel for naturen

I sidste uge var FDF Roskildes medlemmer samlede til en fælles indsats for at gøre naturen renere i forbindelse med RenNatur-initiativet.

Under strålende solskin gik FDF’erne på opdagelse i naturen og stødte på en række usædvanlige genstande, som slet ikke hører hjemme i det naturskønne område. Blandt de fundne genstande var der både en efterfaldt trillebør, en kæphest og en overflod af cigaret skodder.

Indsatsen blev opdelt i to grupper: Seniorvæbnere og Seniorer havde deres udgangspunkt ved McDonald’s på Ringstedvej, hvorfra de bevægede sig mod Darup Idrætscenter  og Himmelsøen. Puslinge, Tumlinge, Pilte og Væbnere mødtes ved shelterne ved Himmelsøen og fulgte en rute rundt om søen.

Efter arbejde med at indsamle affald fra naturen, var der velfortjent fællesspisning ved shelterpladsen. En gruppe ”tanter” og ”onkler” havde forberedt en lækker omgang tomatsuppe over bål til deltagerne, hvilket blev mødt med stor begejstring og taknemmelighed fra naturbeskyttere.

Igen i år har FDF Roskilde taget del i det værdifulde RenNatur-projekt, hvor frivillige organisationer går sammen om at bekæmpe affaldsproblemet på offentlige områder. Dette år var ingen undtagelse, og FDF’erne gik til opgaven med stor entusiasme og glæde.

Indsats i RenNatur-projektet viser endnu engang deres kredsens engagement i at beskytte og bevare den naturskønne omgivelser i Roskilde.

FAKTA OM FDF

FDF – Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation med mere end 25.000 medlemmer i 350 lokale kredse fordelt over hele landet. FDF giver børn og unge et ståsted at møde verden fra gennem relationer, leg, tro og samfundsengagement.