01 feb Indbydelse til PusTumPi-dag i Ringsted
Kom til Pus/Tum og Pilte dag og mød en masse FDFere fra andre kredse. Vi slutter af med at overnatte i shelterne på FDF huset.
Lørdag den 5. april afholdes der PusTumPi-dag for alle Puslinge, Tumlinge og Pilte, i vores landsdel. Vi skal til Ringsted, hvor vi skal mødes med en masse andre FDF’ere.
I år står Pustumpi-dagen i eventyrets tegn! Vi skal udforske spændende eventyr med leg og opgaver. Gør dig klar til at møde prinsesser, modige prinser, drager, trolde og hekse. Det bliver en dag fyldt med fantasi og fysiske aktiviteter!
Vi mødes på FDF Huset lørdag morgen kl. 8.30, hvor vi sammen kører i biler til Ringsted (Ringsted Lystanlæg, Tværalle, 4100 Ringsted). Vi har brug for forældre til at køre os dertil. Når arrangementet slutter tager vi toget tilbage til Roskilde.
Overnatning i shelterne, når vi kommer tilbage fra en god dag i Ringsted, fortsætter vi dagen hjemme på Kredshuset. Her skal vi lave mad på bålet, lege, hygge og sove i shelterne. Weekenden slutter søndag morgen kl. 9.00.
Prisen for turen er 185 kr. og tilmelding senest tirsdag den 11. marts.
Ting du skal medbringe;
Til turen til Ringsted, skal du have følgende med:
- FDF skjorte
- Tøj til at være ude hele dagen
- En lille rygsæk, hvor i der er madpakke og drikkedunk med vand, samt regntøj.
Til overnatning i shelterne på FDF Huset:
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Evt. hovedpude
- Sovebamse
- Varmt nattøj
- Toiletgrej
- Varmt tøj til om aften.
Vi glæder os til at få en god weekend.
Lederne i FDF Roskilde